De mindste spejdere hjalp andre børn

For tredie år i træk har Rønne DDS FamilieSpejdere været med til at samle ind til fordel for Red Barnet. Spejderne der er i alderen 2 til 7 år har tradition for, at netop Red Barnets landsindsamling er et godt sted at yde et personligt bidrag, så andre børn i nød kan få hjælp.


Og når man ikke selv har lommepenge at gøre det med, så kan man da hjælpe ved at stemme dørklokker. I år var ingen undtagelse, og heldigvis var der rigtig mange mennesker, der ønskede at bidrage til indsamlingen, og de 10 spejderbørn samlede ialt 2942,50 kr ind – tak til de mange, der gav bidrag og også tak til de mange, der tager så godt og positivt imod vore mindste spejdere, i deres arbejde med at hjælpe andre.