Børn i Burma får glæde af årets indsamling i Spejderhjælpsugen, der i år løber af stablen fra lørdag den 17. september til søndag den 25. september.
I år støtter Spejderhjælpen et skoleprojekt for børn i Burma, og derfor har alle landets spejdergrupper i Spejderhjælpsugen fokus på netop børns skolegang i Burma.
Målet i år er at hjælpe mere end 65.000 burmesiske børn med at komme i skole og samtidig sikre, at der er lærere til at undervise børnene hele året.
Spejderhjælpsugen er et projekt for hele familien
Forældre kan bidrage til indsamlingen ved at hyre deres egne børn eller flere af børnene fra spejdergruppen til at løse en opgave.
Arbejdsopgaver kan fx være æbleplukning, at gå tur med hunden, støvsuge, hente lillebror i børnehaven eller ud med skrald. Det kan også være der er en opgave på din arbejdsplads, som spejdergruppen kan hjælpe med.
Vores anbefaling er, at en opgave koster min. 50 kr. Betalingen giver I til jeres barn, som tager pengene med tilbage til Spejdergruppen.
Husk at skrive opgaven og beløbet på barnets arbejdskort-2011.
Og børn og unge kan fortælle om deres hverdag til burmesiske børn og unge.
Læs mere på Spejder hjælpens tema-hjemmeside om Burma Burma i skole – www.burmaiskole.com – her kan du også downloade postkort og plakater.
.
.
Hvem står bag Spejderhjælpen
Spejderhjælpen er et fælles initiativ drevet af KFUM-spejderne, Danske Baptisters Spejderkorps, Sydslesvigs Spejderkorps,
De grønne pigespejdere og Det Danske Spejderkorps.
Siden 1960 har vi samlet ind og tjent mere end 32 mio. kr. til projekter, der gavner børn og unge i fattige egne af verden.
Læs mere om skoleprojektet i Burma og Spejderhjælpen
Du kan læse mere om projektet i Burma her på siden. På www.spejderhjaelpen.dk kan du læse mere om Spejderhjælpen.