Trommerne havde lydt længe, og høvding Snigende Snegl, leder af blåsnæsernes stamme, havde forlængst kundgjort for både store og små, at det var tid til at mødes omkring bålet på pladsen i det fjerne.
Der skulle gøres til strid og stammefejde for at holde både fjendtlige stammer og uvenlige blegansigter væk fra blånæsernes land. Som nærmest på slaget kom de snigende til mødestedet fra nær og fjerne, ikke færre end 12 børn i alderen 3 til 10 (3 ulvestørrelser var lokket med for at støtte deres mindre søskende) med i følget var også hele forsamlingen af gakkede ældre, det hemmelige stammeråd, på hele 8 af slagsen.
Høvding Snigende Snegl havde hele fredagen danset regndans hjemme i gården, og sørme om det ikke var lykkedes at få himlens sluser til rigeligt at åbne sig.
Det blev en dag hvor det gode humør fuldstændig fejede enhver tanke om kamp mod fjender af banen, en dag, hvor leg og oplevelser fulgte i tæt takt og børn såvel som voksne blev mættet af både indtryk som pangekager fra bål. Tippién var rejst ved bålet, mudret blev brugt til sløring, og vasket bort af regnens evige silen.
Men ingen var indendørs, alle hyggede, legede og hujede og hvinede i den øsende regn. Se så er det at varm kakao kommer til sin ret, og dagens ret blev da også både lavet og nydt til aften inden enkelte medlemmer af stammen fortrak til mere fremmede gemakker.
Ulvestørrelser og enkelte voksne bar ikke længere barnets renhed i sig, som gør regn til en leg og teltsøvn til en oplevelse, så da søndag morgen oprandt var vi blot 7 børn og fem voksne, men tak til alle der deltog, ros til alle der blev og ikke mindst UGH for en fest for alle og hvilken herlig weekend!
på ledernes vegne – Snigende Snegl
