Den 5. juli gik turen fra Singi mod Sälka. En 12 km smuk og svagt stigende tur opad. Vejret var flot fra morgenstunden, hvor vi krøb ud af poserne kl. 7.00 og straks gik i gang med at varme vand til morgenmaden. Den varme havregrød blev tilberedt instant med 1 dl. kogende vand over 2 dl. havregryn i en microovnspose trukket udover en mug. Vupti – 2 minutter senere er der en sund, varm og velsmagende morgenmad.
Opvask og oprydning, samt pakning af telt og rygsæk var ved at sidde lige i skabet i de fleste sjaks, hvorfor vi alle var klare til at vandre kl. 9.05
Turen gik nu nordpå ad Kungsleden mod Abisko, som ventede omkring 80 km længere fremme. Vi gik på højre side af Tjäktjajågga (floden) i et smukt deltaland med udsigt til Singistugorna (en samling hytter) og Norrkaitum (en lille samerby) på venstre side. Til højre havde vi mellem et par bjerge, udsigt til Kebnekaises top i det fjerne. Vi forcerede på turen en del større floder med smeltevand fra bjergene.
Langs turen var der tydelige tegn på stor ren-aktivitet i form af rengårde (indhegninger) og fangstarme (hegn), som gik på tværs af dalen ved Sälka mellem bjergene.
Turen i dag havde budt på enkelte mindre byger, og de 2 uheldige drenge (uden skaljakke) måtte i Sälka indstille sig på en våd tur eller brug af fantasien. Der blev fremskaffet nogle sorte plastikposer, som blev omdannet til regnjakker. Jo højere vi kom op i fjeldet desto koldere blev det, hvorfor t-shirt blev udskiftet med fleece. Temperaturen faldt fra omkring 18 grader til 10-12 grader.
Kenneth, Ruben og Ebbe prøvede som noget helt nyt det lokale Bastu, en slags sauna, hvor der var fyret op med brænde og hvor der blev udvekslet erfaringer om fjeldet. Efter at være blevet godt varme var der bad i floden
Aftenen var kold, og alle krøb tidligt i poserne.
Den 6. juli bød på en strækning vi alle have set frem til med en vis nervøsitet, nemlig turen over Tjäktapasset til Tjätjastugan. Oprindeligt en tur på 24 km eller 13 timers vandring, men som nu var ændret til kun at være 12-13 km, 8-9 timers vandring og en voldsom stigning på de sidste stykke på 400 højdemeter.
Endnu engang viste morgenen sig fra den pæne side, og vejret var tørt og klart, så det var bare om at komme af sted. Med udsigt til en tur med strabadser blev seler og remme på rygsækkene justeret og spændt. Vi forlod Sälkastugorna kl. 9.10. Efter en times vandring var der reguleringshvil, hvor vi fandt skaltøjet frem.
Allerede kl. 11.50 stod der middagsmad på menu i form af frysetørret dobbeltportion. Himlen blev mørk, hvorfor vi besluttede at slå teltene op og slå lejr for en tid, således at vi kunne få varmen og blive helt parate til mødet med Tjäktapasset. Kl. 13.15 blev teltene pakket ned igen, og der var fremad march. Lige inden Tjäktapasset mødte vi en vildfaren ren, og så flere rener på fjeldsiderne. Sjovt nok i sneen. Vi fik efterfølgende forklaret, at renerne søgte sneen for at undgå myggene.
Stigningen op til Tjäktapasset var stor, men intet at regne i forhold til, hvad vi havde forventet. Allerede kl. 14.20 kunne vi nyde den helt fantastiske udsigt over dalen. Det var med både stolthed og lettelse at vi kom op. Der blev taget mange billeder af udsigten, men også meditationspladsen fik en del opmærksomhed, – ikke mindst skiltet med et par underbukser på!!
På toppen af Tjäktapasset var der en lille hytte og toiletbygning, og sne som fik smilene frem hos de fleste. Resten af turens 4 km mod Tjäktastugan foregik på blokmark og i klipper.
Tjäktastugan lå lidt væk fra Kungsleden, og for at komme der hen, skulle vi over floden, hvor de søde stug-værter ventede. Lejrpladsen lå et stykke fra hytten, men var nærmest optimal. Flot udsigt og ingen myg. Der er rigtig flot vandfald ved hytten, hvor der kunne være mulighed for et brusebad. Temperaturen og strømmen i floden fik os dog til at droppe denne fornøjelse. I stedet blev hue og vanter fundet frem. Temperaturen var faldet til omkring 8 grader og det blæste en del. Al transport af udstyr og proviant til hytten sker med helikopter, som hejser store sække ned med wire.
Værterne (Monica) fortalte indgående og med stor viden om fjeldlivet. Det var sjældent at der kommer store grupper med unge mennesker, hvorfor vi blev fotograferet og vartet op. Vi fik bl.a. en stor pose (1 kg) saltede peanuts. Det var godt med salt, hvorfor vi hurtigt fik indtaget posens indhold.
Den aften gik vi alle i seng (ro i lejren allerede kl. 21) med en stor tilfredshed med egen indsat og visheden om, at vi nu var kommet så langt at det var nemmere at gå fremad end at vende om, såfremt der skulle opstå en nødsituation.
Den 7. juli gik turen tilbage på Kungsleden og mod Alesjaurestugorna i nord. Kl. 10 havde alle besøgt toiletterne og var klare en 7 timers tur på omkring 13 km med en svagt nedstigning på 225 højdemeter.
Efter en lille times vandring fik vi en fornemmelse af hvor højt vi i virkeligheden befandt os. Regnbuerne befandt sig under os. Dette skulle selvfølgelig foreviges med et gruppebillede.
Turen gik rask fremad og det var meningen at middagsmaden igen skulle indtages ved 12-tiden, men desværre var der på strækningen ikke adgang til vand, hvorfor vi først fik middagsmad kl. 13.15. Vores middagshvil denne dag var ved en stor flod med en jernbro. Det var svært at finde læ for vinden, hvorfor begrebet varm mad også kan dække over en noget kold oplevelse. Temperaturen var nu kommet ned omkring 5 grader, og vinden tiltaget. Heldigvis gik der ikke længe før der kom huller i skydækket. Den sidste del af turen foregik i smukt fjeldvejr og helt uden byger.
Hytterne i Alesjaure er placeret på en bakke med en fantastisk panoramisk udsigt over dels floden og dels søen, Alisjávri. Vi var fremme ved hytterne kl. 16.30, – en time senere end oprindeligt forventet. Det blæste en halv-pelikan og området ved hytterne var uden større arealer til teltslagningen. Vi fik forhandlet os frem til en god pris på hytteovernatning, og en større hytte helt for os selv. Den aften blev maden lavet indendøre og der blev krøbet til køjs i dejlige køjesenge. Det viste sig senere at det var en rigtig god beslutning at sove i hytte. Det stod mildest talt ned i stænger den nat.
Hytterne i Alesjaure har mange faciliteter tilknyttet med butik og stor Bastu. Alle spejderne fik mulighed for, på skift at benytte bastu. Skiftene bestod af pigetur, drengetur og mix. En oplevelse ingen vist var kede af, at have prøvet, selvom det medførte obligatorisk bad med øse.
