Vi gjorde det igen – skindet er tilbage på sømmet i Kanondalen!
Det var nu ikke nogen svær opgave: man skal stille med mindst 2 bander for at være med i Flokkonkurrencen, og det var vi de eneste, der gjorde! Og vi havde endda mandefald p.g.a. rejser og en konkurrerende skak-week-end, så vi mødte kun med 13 ulve i år.
Gul bande fra 1. Rønne Flok blev nr. 1 – Hammershus, DDS nr. 2 og Vestermarie, DDS nr 3. og Brun bande også fra Rønne var tæt på med en fornem 4. plads.
Ulvene havde en sjov lørdag, alle var glade – og det hele blev naturligvis en tak bedre, når vi kunne drage hjem fra Baunehøj med skindet bag i bilen!
Der er ikke møde i dag mandag, men næste mandag, den 20 September, fejrer vi naturligvis sejren – den 6. i træk! og nummer 16 siden 1994.