Beretning fra Ulvenes Blå-Grønne Weekend

bgw-ulv2009-0120 ulve og 2 ledere fra 1. Rønne Flok var med på den årlige BLÅ/GRØNNE-week-end på Rømeregård.

Vi små startede lørdag formiddag klokken 10. Hurtigt fik vi forældrene jaget hjem igen, og så var der sporløb med opgaver! Kikkertkims, følekims med tæerne og kartoffel-løbsstafet var nogle af de mange udfordringer, ulveungerne og deres kammerater fra KFUM, MS og De grønne Pigespejdere blev udsat for.
bgw-ulv2009-02
Sct.Georgs Gilderne – tidligere spejdere – stod for maden, og den var god og rigelig!
Dejlig frokost, og så var der aktiviteter!. og regn og tiltagende blæst!!!!
bgw-ulv2009-03
Der blev skåret fløjter, flettet siddemåtter, lavet snobrødspinde, tændt bål og ristet pølser, kastet med redningsreb og skrællet kartofler. Det var ind i mellem en kold og klam fornøjelse ude i regnen, men heldigvis kunne nogle af aktiviteterne flyttes inden døre i nærheden af en buldrende, varm brændeovn.

bgw-ulv2009-04Aftensmad! Igen lækkert! Kalkun med tilbehør – og så pandekager med is. UHM!

Det blev lejrbålstid, og det forstod regnen, så den stoppede. Der var hyggeligt og stemningsfuldt nede i en gryde, omkranset af træer og med bålet i midten.
bgw-ulv2009-05
Smuglerjagt! Det var sjovt og spændende, og nu var det ved at blive mørkt. Inden det blev alt for sort, stoppede aftenløbet, og der blev serveret varm kakao og boller.

Godnat klokken 23, og der hørtes ikke en lyd på ulvenes sovesal…
bgw-ulv2009-06 måske et enkelt snork hist og her, men trætte det var vi alle i hvert fald.

Søndag morgen vågnede den første ulv klokken 07, og hurtigt var der gang i den!

bgw-ulv2009-07På med tøjet, der var ikke for varmt på sovesalen efter en kold nat, og klokken 08 stod vi alle ved flagstangen til morgenparade. Dejlig morgenmad, og så var det tid til at pakke soveposer og tøj ned.

Om formiddagen var der o-løbsstafet. Klokken 11.15 var der afslutning ved flagstangen med juniorer og de store spejdere.

bgw-ulv2009-08Alle fik et flot stofmærke til uniformen, tegnet af Buster, og vi sagde farvel til hinanden efter en dejlig week-end med masser af sjove, spændende oplevelser, regntøj, våde bukser, solbriller og sandaler.

Ulveleder Akela / Hanne Hueg