29 raske ulveunger brugte deres mandagsmøde-aften den 2. maj på at rydde op og fjerne affald i Kanondalen og langs stranden.
Så nu er Kanondalen og omkringliggende område nærmest støvsuget for affald af enhver slags.
Det blev til rigtig mange sække skrald, men det kneb lidt med at få en vaskemaskine og 1 ½ cykel puttet i sækken.
Ulveungerne undrer sig over, at folk bare smider flasker, papir – og ja endda en vaskemaskine i området! Hvis man kan tage slik og drikkelse med ud i naturen, så kan man vel også tage emballagen med hjem igen? OG hvem vasker tøj i Kanondalen?
Trods den lidt ”klamme” opgave, havde Ulveungerne en sjov og hyggelig aften.