Ulvene arbejder her i februar og også lige efter vinterferien med et forløb om FUGLE.

På hvert møde lærer vi nye fugle at kende, især fugle som vi kan se på foderbrættet om vinteren. Vi har kikket på flagspætter, musvit, blåmejse, rødhals og kvækerfinken – sammenlignet hannernes flotte fjerdragt med hunnernes mindre farvestrålende – og snakket foder.

Hvert møde har også en praktisk aktivitet:

Vi har lavet fuglefoder – “lækker” fedtet margarine har vi med fingrene æltet sammen med forskellige former for fuglefrø – der er blevet lavet fugle-foder-automater af brugte juice/mælkekartoner – og så har vi ikke mindst spændt smukke fuglevinger op.
Fuglevingerne har vi fået fra en jæger. Da han gik på ande-og fasanjagt i efteråret, klippede han vingerne på fuglene fra til os, og så har de ligget og ventet i fryseren.
Vi starter med at tørre vingerne af med Klorin-vand på en svamp, dupper så vingerne tørre med noget køkkenrulle og så er de parat til at blive spændt ud med en masse knappenåle på karton. Når vingerne bliver spændt ud, kan vi rigtig se de smukke spejl på hanfuglenes vinger, og vi får snakket “undertøj-og overtøj” hos en fugl, hvorfor kan en fugl mon flyve og meget mere.

Ulvene har også haft en lille hjemme-opgave.
Alle Ulve skal nemlig holde øje med fuglebrædtet mindst 10 gange og notere op, hvad de har set.

Når skemaet er afleveret – og hvis man har været med til to ud af tre fuglemøder, gør man sig fortjent til duelighedstegnet “Natur,” som skal syes på uniformens højre ærme.