Spejdermarchen Bornholm Rundt 2012 i højt flot Pinse-vejr

ca. 160 spejdere fra Bornholm og det øvrige land startede fredag den 25. Maj 2012 klokken 15 ved Friluftsscenen på Galløkken på den Årlige tvær-korpslige Spejdermarch Bornholm Rundt. Fra Rønne Gruppe startede 60 børn og voksne.


Turen gik med faner i spidsen – og eskorteret af motorcykelbetjent – gennem byen til Sejersgård, hvor fanerne blev pakket sammen. Derefter fortsatte ruten gennem Nordskoven til Rævebro ved Skovly. Her blev der sædvanen tro budt på popcorn, i år “poppet” af Nanna, tidligere spejder i Gruppen.


18 ulve + ledere gik fra Rønne til Hasle.
Juniorerne gik samme strækning, dog gik en del af JuniorFlokken også med på en del af dag2`s march, nemlig fra Allinge til Gudhjem.
Og en enkelt Juniorspejder, Natasja, forsøger sig med hele turen rundt! sammen med tropsspejderne. (vi har endnu ikke hørt nyt fra Natasja)


Troppen og Klanen går hele turen rundt og kom i mål på Galløkken Søndag.