Troppen deltog i weekenden 23.-25. september 2011 i den traditionelle Gruppeweekend, hvor grene afvikler de spændende og hemmelighedsfuld oprykninger.
Troppen sagde farvel til 3 spejdere som rykkede op i Klanen. Det er med stolthed at disse dygtige og engagerede spejdere er overdraget til et nyt spejderliv i Klanregi.
Troppen bød samtidig velkommen til 7 nye tropsspejdere, som vi forventer os meget af. De udviste både stor uholdenhed og stort mod på oprykningen. Vi glæder os til at introducere de nyankomne for Troppens spejderdyder og traditioner.
Troppen var mestre for en meget flot forhindringsbane, som blev bygget lørdag og anvendt søndag til afvikling af GMIFL (GruppeMesterskaberneIForhindringsbaneLøb)(bedste grønspættestil).
Tak til alle deltagerne i Gruppeweekenden for endnu en god spejderoplevelse.