Hvert år uddeler Sct. Georgs Gilderne fra Nexø en hædersbevisning – Den gyldne Tveje til en spejderleder på Bornholm, der har gjort en særlig indsats for spejderne her på øen.
I år faldt valget på vores Juniorleder BUSTER – Lone Skousen Petersen.
Godt gået af Buster og meget fortjent!
Buster kom til Rønne Gruppe som 16-årig fra Nykøbing Falster i 1982. Hun var med til at genstarte Klanen i Rønne, blev på et tidspunkt tropsassistent, ulveassistent og startede for ca. 15 år siden Juniorflokken sammen med Lone.
Til lykke Buster!
Du fortjener virkelig Den gyldne Tveje.
Hanne, GL