Årets store weekend, oprykningen mellem grenene, var igen et hit hos selv de mindste.

Vi mødte lørdag formiddag på Elleshøj, i solskin og med en masse skønne forventninger kriblende i maverne. På forhånd var der navnlig to, som glædede sig særligt meget, de skulle nemlig til at være “de store” og stod for at skulle være ulve. Begge havde de glædet sig hele ugen, og denne weekend var derfor også noget helt særligt.

For de andre 5 børn fra familiespejd var der også glæde og udsigt til en spændende, lærerig og sjov weekend. Kort efter oprykningen stod den på teltrejsning, for man sover vel ikke indendørs, når man har sådan en skøn græsplæne, at telte på? Og knap var teltene klar før de 4 drenge sad i det ene og legede med biler, ja, hvad skal man ellers med et telt, hvis man ikke også må lege i det? Som dagen gik, var der bålmad, hvor alle sad og nød, især pølsestykkerne, og hinandens selskab.

Familiespejderne spiste sammen med ulvene, og bagefter var der mulighed for at lave græskarlygter og bage pandekager over bål. Tiden fløj, børnene hyggede, var spejdere og lavede spejderfløjter med hjælp fra de store klanspejdere. Der blev leget tagfat med Juniorer og med spejdere fra troppen.

Forhindringsbanen blev indtaget og prøvet af. Hver gang man så en af de helt små spejdere, var det med et smil om munden, en større spejder ved sin side og forældrene (for det ER jo familiespejd) kunne bare nyde at se børnene have en herlig dag.

Dagen sluttede med smuglerjagt, og der blev købt og solgt både cigaretter, hash og guldklumper inden bålhyggen ramte alle, og de første øjne trætte gled i.

Ca. 12 timer efter vi var startet sov alle børnene, lommelygterne var slukket, og forældrene kunne sammen hviske et par timer i nattens begyndende mørke, inden også vi måtte overgive os til Ole Lukøje.

Søndag, udfordringernes dag, det var GLADE børn, selvom de stadig var trætte, der stod op og spiste morgenmad med de andre. Og ja, selv en lille familiespejder skal vaske op, så det blev klaret med et smil. Så var der kamp på forhindringsbanen.

Hurtigste familiespejder på banen blev Johannes, og han forsvarede flot æren ved finalerunden, men selvom han tog endnu et stykke af tiden og løb i 2.03 var det ikke nok til at slå de større spejdere, men det var alligevel et vidnesbyrd om, at familiespejd ER med, og med på det meste.

Vi som ledere vil her til sidst sige tak for en god opbakning til weekenden fra familierne, og endelig vil vi særligt takke Jørgen og Lasse og ønske dem al held og lykke hos ulvene”

Hvis du klikker på et billede kan du se billederne i stor størrelse.
Hvis du ønsker at printe et billede skal du klikke igen og billedet vil fylde hele skærmen.