De sidste billetter er købt – der er mindre en måned, til vi har rygsækken på nakken, døgn uden nætter, fjelde, rener, elge!og måske et par myg omkring os!
Sådan rejser vi:
Afrejse: BornholmsTrafikkens Terminal:
Onsdag, den 30.juni – Vi mødes senest klokken 07.30 (Povl Anker)
Hjemkomst: samme sted fredag, den 9.juli klokken 20.15 (Willum Clausen)
På hjemturen er der bestilt mad – lasagne og salat – og drikkelse, så vi kommer ikke skrupsultne til Rønne. Der må derimod gerne være et varmt bad, rent tøj og en blød dyne parat til os, når vi kommer hjem!
Hent hele rejeplanen her: Rejseplanen LAPLAND2010
24-timers geografitime
Vi skal rejse i mange timer – mere end et døgn hver vej. Heraf bruges langt de fleste timer i tog op gennem Sverige. Det er sjovt at se, hvor langt man er på rejsen, så derfor vil et lille (og meget let!) sverigeskort være godt at have i lommen. Man kan jo slå sig sammen i patruljen og aftale, hvem der skal have et kort med.
Glæd dig
Der, hvor vi skal hen er der allerede midnatssol.
Gruppeleder, Hanne M K Hueg