Så er der kun 70 dage tilbage

NYT FRA ARBEJDSGRUPPEN
Nu er der bare 70 dage, til vi sidder i toget nordpå gennem Sverige – på vej mod nye, store oplevelser.

Der vil komme rigtig mange informationer om vores sommerlejre på denne hjemmeside.

Nye oplysninger vil altid komme her på forsiden, men du kan få brug for at bladre tilbage – og så klikker du bare på LAPLAND 2010 logoet med renen ude til venstre!

Grej
Nogle af os har måske en del af udstyret på plads – men vi er også rigtig mange, der lige ønsker os nogle gode vandrestøvler/sko, en lidt større rygsæk eller noget tæt regntøj. Derfor har vi besluttet, at der bliver endnu en handleaften – enten sidst i maj eller først i juni. Du vil få en mail / brev fra din leder.

Økonomi
Økonomien ser rigtig god ud! Vi prøver hele tiden at få den rigtige billet / vare til en god pris, og det er lykkedes ovenud med togbilletterne. Derfor er det også vigtigt, at du senest 22. april melder ind til din leder, om du har et gyldigt Bornholmerkort.

Og til sidst en sjov beretning
Læs her om Mikkels tur I Myggenes Rige

Hvis du har spørgsmål til laplandsturen, så kontakt din leder eller Hanne på 56 48 42 23 / 21 22 10 55 / hanne.hueg@skolekom.dk.

Med spejderhilsen fra
Arbejdsgruppen LAPLAND 2010 – Buster – Lone K – Michael H – Ole – Ruben – Wontolla og Hanne