Kære spejder, spejderforældre, leder, gruppestyrelse og Lapgruppe!
Vi vil gerne invitere jer alle til en Aften om Rønne Gruppes lejre i Lapland 2010
torsdag, den 21.januar klokken 19 til ca. 21 i Kanondalen.
Vi har inviteret Henning Rask Thomsen – erfaren laplandsfarer og tidligere spejderfar i Rønne Gruppe – til at komme og fortælle om Lapland, sine mange ture deroppe og hvad man egentlig har brug for på en vandretur i fjeldet.
Spejderlederne vil også fortælle om de foreløbige planer, erfaringer fra Gruppens tur til Lapland i 2005, samt vise jer mange spændende fotos fra samme tur. Der vil også blive mulighed for at snakke økonomi (se også Endelig tilmelding), nye optjeningsmuligheder, udstyr, påklædning og meget andet.
Det er IKKE nødvendigt at melde til – vi rykker sammen på bænkene! – Men tag en kop med, for så vil vi byde på en kop kaffe eller te.
Hvis du har spørgsmål til vores laplandsaften, så kontakt Buster på 56 96 45 96 eller Hanne på 56 48 42 23 / 21 22 10 55 / gruppeleder@ronnespejder.dk
Med spejderhilsen fra
Arbejdsgruppen LAPLAND 2010 – Buster – Lone K – Michael H – Ole – Ruben og Hanne