Syv små sultne spejdere stod sammen sent søndag. Sigurd, Søren, Sofus, Sonja, Sussie, Susanne samt søde Steen skuttede sig.
Spejderlederen Schmidt så surt sydover: “Se, solen skinner sørme snart. Smil så!”
Spejderne smilede straks sammenbidt. Sofus stammede sært” Sa-sa-sagde Schmidt so-so-so-solen?” Schmidt sukkede: “Si, Sonnyboy. Se selv!”

Sådan set skinnede solen svagt, så Schmidts sindstilstand smittede snart samtlige snavsede spejdere.

Senere spiste spejdertroppen. Sonja stablede sammenlagte sandwichbrød. Spegepølse, salat, spegesild, stegte sild, sennep, samt sirupskager. Spildprocenten steg samtidig, som smørret smeltede. Sofus samlede sporadisk smågrene sammen. Søren sang sjofle sømandssange. Så skreg søde Steen skingert: Shit, spejderhaglene savnedes!

Schmidt stønnede. SNOTUNGER! Spejderlivet strammede. Syv små skrupskøre spejdere skændtes, solen snak, skovbunden stank surt. Schmidt skred!
Straks smilede samtlige spejdere sukkersødt. Sådan!

“Så starter spejdermesterskaberne … Sofus!” Sigurd styrede selvsikkert spejderne. “Spis syv skovsnegle!” Sofus’ sult svandt som solen.
Spejderne stirrede sig skeløjede sagligt sadistiske. Sneglespisning!
Sofus spiste stønnede. Seks sprællende sorte skovsnegle. Syveren slap. Sofus skred som spejderleder Schmidt sygeligt slingrende sydpå.
Spejderne sukkede sørgmodigt. Skvatmikkel!

Så sang Sonja som Sanne Salomonsen.
Søren, Sussie, samt søde Steen sang Shubiduas Sommergryder syvstemmigt. Sindsygt!

Spejdermesterskaberne sluttede sent. Seje Sigurd sejrede selvfølgelig som selvudnævnt spejderleder. Snyd!.

Susanne samlede sine sager sammen. Sikken søndag!
Seks splitterravende skøre spejdere sov snart sødt, som små spejdere skal. Sofus? Sofus sov støjende som Skovby Skadestues sidste sag søndag. Skovsneglene sprællede stadig.

Spejderleder Schmidt skrev snøftende sin sidste spejderrapport. Så skød Skovby Spejdertrops sidste spejderleder sig.

Således sluttede spejdernes søndagsskovtur.