I weekenden den 19. og 20. september 2009 blev der afviklet Sct. Georgs Turneringen 2009 og her blev Troppen fra DDS Rønne Gruppe bedste trop på Bornholm.
Resultatet blev grundlagt på baggrund af patruljernes 1. plads og 2. plads. Vi fik derfor det flotte vandreskjold med hjem igen til Kanondalen, hvor den nu skal have fast plads 😉
For at få en lige fordeling var patruljerne undtagelsesvis ændret.
“Musvaagerne” (DDS Rønne) bestod af Lauge, Henrik, Elias og Nikolaj. Patruljen var efter ønske fra spejderne dannet som en superpatrulje. Musvaagerne blev bedste patrulje med 349 point og fik æresstanderen, sølvskjold til patruljestanderen og økse til patruljekassen med hjem.
“Primierne” (DDS Rønne), der bestod af Rasmus “LP”, Anja, Natascha og Anemone, kom ind på en sikker andenplads, og blev dermed næstbedste patrulje med 340 point. Patruljen på 3. pladsen fik 319.
Billede 1: Bedste patrulje: “Musvaagerne” (fra venstre) Patruljeleder Lauge, Elias, Nikolaj og patruljeassistent Henrik.
Billede 2: Bedste Trop: (fra venstre) Henrik, Lauge, Nikolaj, Rasmus LP, Elias, Anemone, Anja og Natascha, samt tropsleder Ebbe.
Billede 3: Bedste Juniorpatrulje: “Rævene” (fra venstre) Sarah, Sofie, Amalie, Nanna, Lærke og Benedicte.