Invitation til Højlyngsløbet 2021

Højlyngsstien er en 70km lang vandrerute på tværs ned over Bornholm.
Og nu skal du prøve noget fedt!

Vi har udvalgt den flotteste og fedeste del af Højlyngsstien – og så har vi bygget et spejderløb omkring den til dig og din patrulje!

Højlyngsløbet er et 12-timers dagsløb på ca. 30 km fyldt med udfordringer fra den gamle højlyng.

Løbet er for alle spejdere og FDFere på Bornholm, fra ca. 12 år og op.
Man tilmelder sig i patruljer på 3-6 spejdere. Hvis man ikke har en patrulje, kan man henvende sig – så prøver vi at danne en patrulje.

Hvor og hvornår
Lørdag d. 6. november 2021.
Start: Oksemyre P-plads i Paradisbakkerne, Oksemyrevej 10, kl. 8.00.
Slut: P-plads ved Ravnebrohus i Almindingen, Bolsterbjergvej – over for nr. 25 ca. kl. 20.00.

HUSK
tilmelding og betaling er til Nicolai enten via messenger eller mobil. Sidste frist for tilmelding er: 15 Oktober.

Læs mere: Invitation højlyngsløbet 2021

De bedste spejderhilsner
Finn Kofoed, Nicolai Ipsen, Martin Ejby Hansen,
Kim Fuglsang, Henrik Fuglsang og Mejse Holm Løbsledere