Forrygende Fastelavn hos Familiespejd

Søndag 8. februar stod programmet på tøndeslagning og hygge i hytten på havnen.

famspejd-fastelavn2009-085

Ikke færre end 13 glade, spændte forventningsfulde børn i alderen 1 – 6 mødte op i alle former for udklædning, for at give tønden én på forskallingen godt fulgt på vej af 11 voksne hvor flere også var klædt ud til lejligheden.

Vi havde i god tid allieret os med vejrguderne, men de havde i sidste øjeblik glemt vore bønner og ønsker, så vinden peb iskold ind over havnen, så vi rykkede indendørs istedet.

Efter MANGE tæsk på træværket gav de første tøndebånd og brædder sig, og Anton fik sendt bunden på gulvet, og ud faldt, heldigt nok, lige netop tretten poser med lidt guf, én til hver af de hårdt-kæmpende små poder.

Så gik kampen ind på jagten om den helt store krone, i det reneste guld, kattekongen – betingelsen var, at man slog det absolut sidste bræt af rebet, og i første hug, med stor præcision og effekt, sendte Jonas battet mod brættet, og vups – så var HAN familiespejd kattekonge for i år!

famspejd-fastelavn2009-084

Skønt med et arrangement med så stor tilslutning, vi manglede kun én enkelt familie, og alle fik en dejlig en på opleveren….. og katten….den slap med skrækken, den skal jo genbruges MANGE gange i den kommende tid!!