Troppen på luksus-weekend

Fredag den 22. januar 2016 mødtes 40 spejdere og ledere på Bethesda ved Snogebæk, hvor Troppen afholdt sin traditionsrige Luxsusweekend.

Her hyggede vi os med alle mulige brætspil, lidt knob træning, dejlig mad, Varulvespil og som noget helt nyt, mulighed for at tage Regnbue is mærket. For at bære dette mærke på sin uniform, skal man spise to liter Regnbue is på to timer. På forhånd var to spejdere fra hver patrulje og to ledere, udvalgt til at deltage i denne dyst. Klokken ti lørdag formiddag gik de i gang. Efter ca. halv anden time havde Astrid, som den første, spist sig igennem to liter is i flot stil !


En efter en måtte de andre give op. Freja forsøgte at holde varmen ved at tage hue på og Patrick sad med sovepose på, med lige lidt hjalp det ! Tilsidst var det kun Henry og Kim der kæmpede for at få spist det sidste is og det var ikke nemt, men det lykkedes! Så skulle der plejes fyldte kolde maver, vi skulle nok have taget varmedunke med
Senere, om eftermiddagen, gik vi en lang tur langs stranden. Det var skønt at komme hjem til varm kakao.

Lederne lavede aftensmaden som bestod af roastbeef, flødebagte kartofler, ærter og salat. Desserten var REGNBUE IS

Efter opvasken blev der igen spillet spil og nu var det tid til Varulvespil med deltagelse af en meget kælen og nysgerrig Ronja !

Søndag morgen bød lederne på english breakfast med røræg, bacon, cocktailpølser, toast m.m.m.

Tusind tak for en super hyggelig weekend!