Onsdag den 9. December, mødte 41 spejdere og ledere op til Troppens traditionsrige juleafslutning.
Først skulle der spises risengrød, som den enkelte patrulje havde lavet. Der var naturligvis mandelgave til den i patruljen, der fandt mandelen.
Herefter var det tid til den mest uretfærdige pakkeleg for spejdere! Måske får du mange gaver med hjem måske får du nul og nix! Der var godt gang i raflebægerne og alt efter tal kombinationen, valgte man en gave, fik opvasketjansen eller skulle pudse vinduer.
Efter ca 1 time og 40 minutter var pakkelegen slut og gaverne måtte åbnes.
Vi sluttede med fælles rundkreds omkring bålstedet og ønskede hinanden en glædelig jul,og et godt nytår!
Troppens første møde i det nye år er den 6. januar 2016