Ulvesommerlejr: Blackfeet-Stammen stimler sammen i Sømarken
Så er det tid at komme på Ulvesommerlejr, og i år mødes alle Blackfeets på vores lejrplads i Sømarken.
Vi skal naturligvis sove i tipi – lave vores mad på bål – pynte os på indianervis – lave våben (der går rygter om, at nogle cowboys er ude efter vores skalpe!) – øve os i at snige, lave røgsignaler og andre sjove ting.
Vi mødes: Fredag, den 31.juli klokken 16 på Lejrpladsen ”Sømarken” – Ædjavejen 6, og vi vender tilbage til Blegansigternes verden søndag, den 2. august klokken 11.30 samme sted.
Pris: kr 250,00, der dækker lejrplads, mad og materialer. Nogle ulve har været meget flittige til at sælge lodsedler, så de slipper gratis eller billigere – se indbydelsen.
Forældremøde: om lejren og vores spejderarbejde generelt – holder vi mandag, den 22 JUN kl 18.30 i Kanondalen. Ulvene er velkomne til at lege udenfor, og så slutter vi alle sammen af ved lejrbålet klokken 20.00. På mødet uddeles der pakkeliste og ”Nyttige oplysninger”.
Se mere her: Indbydelse og tilmelding ulve-sommerlejr 2015
Ugh! fra
Squaw – Shaman – Snigende Paksæk – Snigende Uldtæppe og Høvding