Lapgruppens fugtige tur omkring Slingestenen

Søndag den 25. Januar mødtes 17 venner til Lapgruppens på årets første tur.

Turen tog sit udgangspunkt fra p-pladsen ved Klintebygård i Paradisbakkerne – den fugtige del omkring Slingerstenen og Gamleborg – og var ca. 6 km.


Et af turens store diskussionsemner var: Hvor meget vejer Slingerstenen?

Slingerstenen er en sagnsten. Sagnet fortæller at stenen blev slynget efter Neksø Kirke af en troldkælling på Christiansø, men hun ramte forbi. På stenen ses nogle vandrette striber som siges at stamme fra den sølvkæde som trolden brugte til at bære og slynge stenen med (sølv fordi det kræver ædelt metal at smede en kæde der er stærk nok til bære stenen.)

Den mindre farverige historie om Slingerstenen er at det er en istransporteret gnejsblok og en af de største vi har på Bornholm.

Slingerstenen er ca. 2,5 x 2 x 1,4 m (højde x længde x bredde) = ca 7m3 (i følge www.kulturarv.dk). Granit har en massefylde på mellem 1,74 og 2,98, typisk 2,75 (g/cm3 eller kg/liter eller tons/m3). Så stenen vejer omkring 20 tons!

Næste tur bliver den 22. Februar kl 10:00 med afgang fra Sejersvej 30, Rønne. (så behøver webmaster ikke at køre nogen steder.)

Vi går en tur langs den Grønne Ring – ikke hele vejen, for vi skal også kunne gå tilbage igen.

Læs mere om den Grønne Ring her: http://www.brk.dk/borger/kultur-fritid/friluftsliv/sider/grøn-ring.aspx