Så er det nye rønnespejder.dk klar

Ved du hvor mange bogstaver: Æ, Ø og Å der er brugt på vores hjemmeside?
(Svaret får du til sidst i artiklen.)
rønne logo
Rønne Gruppe har siden 2007 haft sin egen hjemmeside: ronnespejder.dk. Hjemmesiden blev oprettet for at give bedre muligheder for at kommunikere med spejdere, forældre og venner, end det blev gjort tidligere.

Der er samlet mange erfaringer i forbindelse med drift og brug af ronnespejder.dk og dette sammenholdt med ny teknologi – smartphones og tablets – har det været nødvendigt at opdatere hjemmesiden.

Hvad er nyt – Det du ser:
Mødekalenderen er blevet fornyet og har fået en vigtigere plads.

Nu bliver “ikke-møder” ikke længere annonceret i kalenderen men kun i møde programmerne – det giver bedre overblik. Pludselige aflysninger vil dog stadig blive vist på forsiden og evt. i kalenderen.

Du kan få hurtigt overblik ved at klikke på din afdelings farve, og hvis du klikker en enkelt gang på et annonceret møde popper alle nødvendige informationer op.

Billeder og tekst er nu tilpasset smartphones og tablets, og billeder har fået større proritet.

Det som du ikke længere ser
facebook-thumbKommentarer og debat er flyttet til facebook
Der har gennem tiden ikke været megen debat på hjemmesiden, men det har været et stort arbejde at holde Spammere væk, så konsekvensen er nu at debat-delen, kommentarfelter, og køb&salg af uniformer er flyttet til facebook.

Det som du nok aldrig ser.
Maskinrummet

Bagved hjemmesiden snurrer WordPress – motoren, computerprogrammet, CMS’en
Wordpress er nu fuldt opdateret og kan nu klare alle alfabeters bogstaver: latinske, græske, islandske, russiske…
men det har været et omfattende arbejde at få omskrevet æ,ø og å samt alle andre specielle tegn til det nye afabet. men nu er det sket.

7322 æ’er, 13687 ø’er og 12852 å’er er blevet skrevet om, og ca 1500 billeder – ud af de ca 8000 der er i arkivet er blevet omdøbt.

God fornøjelse med det nye rønnespejder.dk her og på facebook.

Godt nytår

Mikael Boldt, webmaster
01-01-2015