Den 1. juni havde Troppen besøg af en svensk venskabsgruppe fra Eslövs Scoutkår.
Eslöv ligger lige syd for Söderåsen nationpark og er nabogruppe til vores anden venskabsgruppe fra Hörby.
De svenske spejdere havde cyklet Bornholm Rundt og mødtes med Troppen til en god frokost bestående af grillede nakkekoteletter, pølse, salat og brydebrød.
De svenske spejdere bestod af 10 Äventyrare (12-15 år) og deres 4 ledere. Fra Troppen fra mødte 11 friske spejdere.
Efter frokost og sociale aktiviteter fulgte Troppen gæsterne til Færgen. Nye venskaber blev hurtigt etableret, og facebook-profiler udvekslet.