Skal du være med til at sælge juletræer og tjene sommerlejr-point?

juletræssalgRønne Gruppe sælger juletræer på Laksetorvet igen i år!

Arbejdet er for spejdere i Klanen, Troppen og Juniorer (kun ifølge med forældre) samt forældre / bedsteforældre til samme.

Vi har altid haft stor succes med juletræssalget, fordi vi tilbyder at køre træerne hjem for folk. Derfor vil vi opfordre Jer, der har trailere til at melde jer til udkørsel

Juletræssalget finder sted på følgende lørdage:
Lørdag, den 14. december fra klokken 9 – 13 på LakseTorvet og
Lørdag, den 21. december fra klokken 9 – 13 på LakseTorvet
Ligesom sidste år sælger vi også andet sted i byen – men her uden hjemkørsel.

Køreholdene skal også møde klokken 9 begge dage og har først fri, når det sidste træ er kørt ud!

Vi har brug for både voksne og børn (fra 12 år) til dette arbejde – og alle møder ind på Laksetorvet!

En del af dette års overskud vil blive givet som tilskud til Juniorernes, Troppens og Klanens sommerlejr i 2014. Spejderne og deres pårørende vil optjene point efter fremmøde. Resten af overskuddet går til Gruppens gode spejderarbejde, så mød op og giv et nap!

Tilmelding: skal ske på denne blanket TILMELDING juletræssalg 2013 til Ebbe, Buster eller Hanne senest torsdag, den 21. NOV, og du vil få tilbagemelding med arbejdstid snarest derefter på mail. HUSK derfor at skrive mailadresse på tilmeldingen!

Med spejderhilsen,
Juletræsudvalget,
Ole, John, Dorthe, Brit, Birte og Hanne (5648 4223/2122 1055)