Her følger så 3. og sidste del af troppens beretning om turen til Lapland.

Den 8. juli 2013 var fortsat meget blæsende, men regnen var holdt op og temperatuen sneget sig op omkring 8 grader. Så alt i alt gode betingelser for at vandre. Vinden betød ikke helt så meget, da den primært var i ryggen og vi var på vej nedad.

Foran os ventede turens længste stræk på omkring 21 km, dog i et væsentligt fladere terræn. Målet lå hele 346 højdemeter under start. Faldet i højdemeter var primært på de sidste 5 km.

Vi havde hørt fra andre vandrere at den første del af turen var på meget fugtigt underlag, og det passede så glimrende. Den første halvdel af turen gik langs den nordlige side af søen Alisjávri (Alesjaure). Strækket hed Dag Hammarskjöldsleden. Vi havde valgt at gå venstre om, således at vi undgik en større vadning på 200 meter, 5 km længere fremme. Starten var en fascinerede tur, langs noget der mest af alt lignede en sandstrand. Vandet i søen lå højt, hvorfor rigtig mange bække skulle passeres.

Terrænet var så fladt at vi kunne se et bjerg Garddenvárri (1.154 moh) foran os på hele turen. Og vi skulle jo bare lige højre om dette og så lige ned til Abiskojaure. Vi havde faktisk kunnet se dette bjerg helt tilbage fra Tjäktastugan, selvom der var omkring 30 km imellem. Bjerget lignede lidt en hat, og var derfor meget karakteristisk og nem at kende.

Inden vi kom helt hen til Garddenvárri skulle vi igennem et meget stort renhegn, som strakte sig over 20 km. I hegnet var en passage, og vi vidste at det ville blive svært at finde vand på den anden side. Det gjaldt derfor om at få fyldt alle flasker og beholdere.

Grundet det flade terræn gik turen overraskende hurtigt, og vi var jo også blevet både lettere og i væsentlig bedre form.

Da vi var kommet forbi bjerget lå søen Abeskojávri lige foran os. Det var klaret noget op, og alle var i fantastisk humør. Udsigten var helt ubeskrivelig smuk.

Vi var fremme ved Abiskojaurestugorna allerede ved 16-tiden og nåede lige præcis at få sat de fleste telte op inden det begyndte at regne. Med regnen kom også nogle flotte regnbuer.

Stangen i det ene telt knækkede, og vi måtte have hjælp til at få repareret stangen, da den simpelthen var flækket tværs igennem. Heldigvis havde stugværten et veludrustet værksted.

Der var også en god og velassorteret butik med bl.a. slik og cola. Lederne benyttede muligheden for at holde ledermøde og fik efter sigende den første cola i meget lang tid.

Da regnen holdt op hyggede spejderne sig med bål og snakkede med andre vandrere.

Den 9. juli startede med et regulært regnvejr, hvorfor vi valgte at spise morgenmad i hytten, hvor vi 3 år forinden havde overnattet.

Efter et solidt måltid havregrød ventede dagens rute A-walk-in-the-park, da vi nu var kommet frem til Abisko National Park. En strækning en del af os kendte fra tidligere, og som sidste gang kun havde taget 3 timer at tilbagelægge. Det skulle dog vise sig, at dette års tur var noget hårdere end sidst. De 13 km. sti blev til noget der nærmere var en 20 km stræk, da stien var gennempløret og meget våd, hvorfor turen gik i slange-gang.

Vi indtog frokosten i parken tæt på en rasteplads. Og da vi nu var kommet meget tæt på Abisko mødte vi mange turister, og overraskende nok mange med flotte og nypudsede støvler.

Ved frokoststedet var også 2 unge piger med det HELT rigtig udstyr.

Desto tættere vi kom på Abisko desto højere blev humøret. Der blev sunget og leget forskellige lege. Vi var nu nærmest uovervindelige ! ! Og sammenholdet euforisk!

Den sidste del at turen indtil Abisko gik langs et flot flodstykke.

Kl. 15.30 var vi fremme ved indgangen til Kungleden, hvor vi stolte lod os fotografere, dels af egne kameraer og dels af turister som tydeligt var imponerede.

Vi bookede ind på Abisko Turiststation og blev indlogeret i 3 vandrehjemsrum, og fik os alle et tiltrængt bad og en morfar.

Vi havde undervejs sparet nogle penge og kunne med disse og lidt nødpenge spise i restauranten. Her nød vi en 3-retters menu, bestående af artiskoksuppe, dagens fisk eller elg bøf og hvid/mørk chokolade mousse. Dejligt måltid.

Godt mætte og med adgang til internet så vi TV2/Bornholms indslag fra vores afrejse og Tobias brillerede på piano med mange gæsters overværelse. Inden vi krøb i soveposerne hilste vi på Klanpigerne, som tilfældigt kom forbi. De havde vist været i pølsevognen! ! Det var hyggeligt, – og ikke mindst var det dejligt at høre at de og Lærke havde haft en god tur.

Den 10. juli tog vi afsked med Abisko Turiststation og på vejen til skiliften var vi forbi en rekonstrueret samerlandsby.

Inden vi nåede skiliften løb vi ind i Juniorerne, som også var på vej til Njulla. Endnu engang var det dejligt at møde nogle kendte ansigterne.

Kenneth og Ebbe tog liften op til caféen som de første, herefter fulgte rygsække og spejdere – to og to. Turen op var meget kølig, men dog meget lettere end at skulle vandre, hvorfor dette skete helt uden bemærkninger.

I caféen nød vi både den fantastiske udsigt og kakao med flødeskum.

Efter nogle kilometers gang i stærkt stigende terræn nående vi stolte toppen.

Det var som altid koldt på toppen, men udsigten var suveræn og indbefattede også et kig til Lapporten.

Det gik stejlt nedad mod Bjørkliden, og med målet i sigte faldt koncentrationen og fokus på sikkerhed, hvorfor vi for første gang på turen var udsat for et regulært uheld. Liv vred om og forstuvede foden slemt.

Kenneth og Ruben viste sig fra deres bedste side og tilbød straks at bære 2 rygsække. Og med Liv foran til at styre tempoet gik det rask af sted.

kl. 16.00 var vi fremme ved Bjørkliden og gik direkte op til Klanpigernes lejrplads, hvor der var et godt plant areal til at slå teltene op.

Det sidste måltid frysetørrede mad i lang tid blev indtaget, og så gik de fleste til ro allerede kl. 19.00. Den sidste spejder sov kl. 20.00. De selvlavede skaljakker havde klaret turen og gav god læ for vinden.

Den 11. juli kl. 14.20 gik turen hjemad mod Rønne.

Det var en fed fornemmelse at bevæge sig frem ad uden at skulle yde noget. Og et sidste kig på den smukke natur kunne nydes igennem togvinduet.

Den 12. juli var vi fremme i Stockholm kl. 9.20 og der skulle skiftes tog.

Selvom der allerede havde været god mulighed for at sove i sovekupéen mod Stockholm, benyttede de fleste også turen mod Malmø til at få sovet ud.

I Ystad ventede Bitten med kaffekage og dejligt sommervejr. Begge dele var populære tiltag, som blev nydt 110%.

En flok stolte og meget seje tropsspejdere klare til at tage færgen hjem til Rønne.

I Rønne Havn ventede familien, men først skulle vi lige dele mærker ud og synge Spejderbror!

Kære Tropsspejdere! Jeres ledere vil gerne takke jer for en rigtig god tur. I har været fantastiske at være sammen med, og vi glæder os allerede til, at vi igen skal ud på nye eventyr sammen. Godt gået!

De bedste spejderhilsner

Ebbe Frank TL, Baloo