EcoGrid: Troppen på besøg på Biokraft

Det er ikke altid lutter lagkage eller duften af rosenvand.


Troppen var den 17. april 2013 som et led i EcoGrid på besøg på Biokraft, hvor vi fik indsigt i produktion af el og varme på baggrund af gylle.

Biogasanlægget producerer jævnt over hele året og producere strøm til det der svarer til det årlige el-forbrug for omkring 2.000 hustande. Derudover produceres der varme til borgerne i Aakirkeby og endeligt gødningsprodukter til landbruget.


Processen for produktionen fremgår også af Biokrafts hjemmeside: http://www.biokraft.dk/proces.asp.

Ca. 40% af alt gylle på Bornholm kommer forbi Biokraft, hvilket har en meget gavnlig effekt på natur og miljøet. Den gode samfundsmæssigt effekt løber desværre endnu ikke rundt økonomisk.

Det var en spændende aften. En stor tak til Maja som viste rundt på Biokraft og besvarede rigtig mange og gode spørgsmål.