Invitation til forældre og venner af Rønne Gruppe

lapgruppen1Vil du være med i Lapgruppen?

Ligesom spejderne rejser til Lapland til sommer, har vi tænkt at gøre det samme.

Bare rolig! Vi skal ikke ud at vandre med den helt store rygsæk på nakken, men vi skal bo i hytter ved Bjørkliden og så gå dagture – korte eller lange efter eget valg.

Vi vil med vores lejr ikke blande os i juniorernes og spejdernes program, vi vil lave vores eget. Det eneste vi vil være fælles om er rejsen der op og hjem igen.

Det er vigtigt for os at juniorerne og spejderne kan gennemføre deres aktiviteter uden utidig indblanding fra forældre og andre voksne end deres ledere og assistenter.

Selv om du ikke vil med til Lapland, så er du velkommen alligevel, for en gåtur i den Bornholmske natur kan vi alle bruge.

Lapgruppen, Hvem er nu det?

Vi er en gruppe mennesker af begge køn – vi er vist alle fyldt 40! Nogle endda for nogle år siden.

En del af os har været med Rønne Gruppe i Lapland i 2005 og/eller 2010 – vi har alle sammen været spejderforældre til børn i Gruppen på et eller andet tidspunkt, nogle af os er også ledere, tidligere ledere eller gruppe-styrelsesmedlemmer i Rønne Gruppe.

Men vigtigst af alt, så mødes vi cirka en gang om måneden til en dejlig vandretur på ca. 5 km rundt omkring på øen – planlagt på skift af os i gruppen.

Vi får lidt motion, meget frisk luft, oplever nye og interessante steder på Bornholm – og får snakket sammen om alt mellem himmel jord!

Her i vinter og foråret kommer snakken nok til at gå om Lapland, da en del af os deltager i Gruppens tur til Midnatsolens land først i juli!

lapgruppen3Har du lyst til at være med på vores vandreture
og har en eller anden tilknytning til Rønne Gruppe DDS – måske œgammel spejder/forældre i Gruppen, så er du velkommen.

For mere information kontakt Hanne Hueg på 5648 4223 eller hanne@ronnespejder.dk – og hør nærmere!

Næste tur er søndag, den 27 Januar med start fra Bastemosen klokken 10.

Ses vi?