Loppemarked 2012 – Vi siger tak for hjælpen

Det var overraskende koldt- men god handel og mange besøgende gav varme

Det er blevet en god tradition for Rønne Gruppe at afholde Loppemarked på Laksetorvet i Rønne første Lørdag i Maj. Så selvom der var et par spejdere der skulle konfirmeres i weekenden mødte de og deres forældre alligevel op for at give en hånd med.


LOPPERNE SIGER TAK!

Loppeudvalget vil hermed gerne sige STOR TAK til Spejdere, forældre, bedsteforældre, ledere, LAP-gruppe og en del andre som hjalp til og til vores kunder som gjorde vores LOPPEMARKED 2012 til en succes!

Overskuddet blev en smule større, end vi havde håbet på – og det er jo DEJLIGT!

Pengene Vil blive brugt på Spejdernes Lejr 2012 for juniorer, spejdere og Klan, til Ulvenes sommerlejr samt det daglige spejderarbejde i Rønne Gruppe.