Kære spejdere og forældre
Så er vi alle ved at være landet igen efter årets sommerlejr. Det har været en lejr fyldt med gode oplevelser, og ud fra det, vi ledere har oplevet og hørt, har der været masser af nye, sjove og udfordrende aktiviteter for spejderne.
Spejder starter igen onsdag den 19. august kl. 18.00, hvor vi mødes til mad over bål. Vi spiser lidt sent, så hvis du er meget sulten, er det en god idé at spise en rugbrødsmad hjemmefra. 😊
Læs mere her: 2026 08 Program Rønne Trop
og her: 2026 09 Program Rønne Trop
PLAN 2026
I skal allerede nu være opmærksomme på tilmeldingen til PLAN 2026. Sidste frist for tilmelding er 1. september. I kan læse meget mere om PLAN på DDS’ hjemmeside.
Tilmelding sker ved at sende en mail til 1.roennetrop@gmail.com med følgende oplysninger, samt betale 1000 kr. på mobilpay 915700 og notere spejderens navn samt Plan fx Plan Helle Gregersen.
* Spejderens klassetrin på tidspunktet for kurset (skoleåret 2026/27)
* Spejderens egen e-mailadresse
* Spejderens eget mobiltelefonnummer
* Om kursusteamet må dele kontaktoplysninger med andre kursusdeltagere med henblik på transport og samkørsel
* Spejdererfaring (antal år)
* Kan du svømme 100 meter?
* Hvilket år er du senest blevet stivkrampevaccineret?
* Har du fysiske begrænsninger, sygdomme eller diagnoser (fx dårlig ryg, knæproblemer, astma, diabetes, autisme mv.), eller tager du medicin?
* Har du særlige kosthensyn (fx allergi eller vegetarisk kost)?
* Kontaktoplysninger på én forælder/værge, som kan kontaktes under kursusperioden
* To kursusønsker på Bornholm, Sjælland eller i Sverige
Det er Helle, der tilmelder alle spejdere samlet til DDS, og derfor skal hun udfylde alle ovenstående oplysninger. Det er derfor vigtigt, at I besvarer alle punkterne i den mail, I sender.
Her er vores Årshjul, så du har overblik over alle vores aktiviteter og ture: Årshjul for Troppens aktiviteter 2026
Vi glæder os til at se jer alle igen og til endnu flere gode spejderoplevelser og eventyr.
De bedste spejderhilsner
Troppens ledere


























