OPDATERET Program for 1. Rønne Trop – November, December 2022 + lidt mere

Kære tropsspejdere – og lidt jeres forældre

TAK fordi jeg må være jeres tropsleder. I er en flok seje spejdere med masser af gå-på-mod, og jeg glæder mig til at være en hel masse sammen med jer. Vi er nu tre ledere i hvert fald indtil foråret, Emma, Olav og mig, og sammen med patruljelederne og patruljeassistenterne er vi godt i gang med at planlægge et brag af et spejderår for jer. Patruljelederne og -assisterne er en forudsætning for, at vi kan køre den her trop, og de har taget det ansvar fuldt på sig. Tak for det.

Spejderhilsner
Malin

November
I november skal vi tage førstehjælpsmærket, fordi det at have et solidt kendskab til førstehjælp er en ret stor del af spejderidentiteten. Vi har endnu ikke fastlagt programmet helt de enkelte dage, men som udgangspunkt er det varmt tøj og lommelygte, der gælder. Nærmere info kommer snart.

2. november: Førstehjælp, det hele grundlæggende, gennemgang af patruljernes førstehjælpskasser og førstehjælps-gæt-og-grimasser.

9. november: Førstehjælp

16. november: Førstehjælp

23. november: Søndermarkskolens svømmehal. Vi skal lære om livredning til vands.

28. november: Fælles julemøde med hele gruppen 18.30-20-30 – se særskilt invitation. Husk nissehue og krus!

December
I december går vi all in på jul! Der skal jules igennem på alle tænkelige måder, herunder julemarch og juleafslutning med risengrød, pakkeleg og alt det, der følger med! Nærmere info følger.

30. november: Juuuuul …

7. december: Jul, jul, jul …

14. december: Mere jul …

21. december: Juleafslutning!

2023
Programmet for 2023 kommer før jul, meeeen … der er allerede nu en række datoer, I kan sætte i kalenderen:

27.-29. januar: Luxusweekend! En weekendtur for troppen, hvor det er lederne, der skal lave alt (næsten) arbejdet. Og der bliver mulighed for at tage det eftertragtede Regnbueis-mærke.

2.-9. april: Påskekursus. De ældste tager til Forlev ved Skanderborg, mens de yngste får muligheden for at tage til Egemosen i Nordsjælland. Påskekursus er et patruljekursus, så man deltager som en patrulje med andre fra sin trop, man allerede kender. Vi håber på at kunne sende en patrulje af sted til hvert kursus, for udbyttet er af stor værdi for både troppen og den enkelte spejder. Både ledere og PL/PA hjælper naturligvis med at tilmelde og planlægge transport, pakning, osv. for dem, der vil af sted. Hvis I som spejdere eller forældre har spørgsmål, så skriv eller ring endelig til mig. Det er en stor beslutning at tage af sted, men jeg ved af erfaring, at spejderne kommer hjem min. 1,5 meter højere – hver gang!

26.-28. maj: Spejdermarchen Bornholm Rundt! Ja, vi skal gå Bornholm rundt på en weekend. Mere info følger.

HUSK
Vi mødes kl. 18:30- 20:30 i Kanondalen, hvis ikke andet er meldt ud.
Du skal altid have uniform på til møder og ture – og tøj efter vejret.
Ved afbud skal det meddeles direkte til din patruljeleder enten på sms eller messenger.
Er der andet, så kan I altid ringe til mig (Malin) på 25 73 93 53 