Invitation til Troppens Luksus-weekend 2025

Så nærmer tiden sig til vores årlige Luksusweekend, hvor det traditionen tro er os ledere, der skal forkæle alle vores spejdere. Vi forkæler jer med lækker mad, guf, konkurrencer, gåture og brætspil i lange baner! 😊

Praktisk information
Vi mødes den 21. februar kl. 16.00 og slutter den 23. februar kl. 11.30 på Svaneke Skole.

Deltagerinformation Sidste tilmelding er den 10. februar.
For at deltage er det vigtigt, at du medbringer:
• Et brætspil, der kan spilles af flere end to personer.
• Almindelig oppakning til en hyggelig weekend med indendørs overnatning (som vi forventer, at en tropsspejder ved, hvad indebærer 😉).
• Hvis du spiller et musikinstrument, og dine venner kan holde ud at høre det, så tag det endelig med!

Betaling
Da det er en Luksusweekend, hvor vi giver den fuld gas med lækker mad og hygge, er prisen for weekenden 325 kr. Beløbet betales til Wickie via MobilePay på nummer 30182130 senest den 10. februar. Først når betalingen er modtaget, er du tilmeldt.

Husk at skrive spejderens fulde navn i beskeden, når du sender pengene.

Helbredsoplysninger
For en sikkerheds skyld skal helbredsoplysninger sendes til 1.roennetrop@gmail.com

Læs mere: tilmelding luksus weekend 2025, hvor du også kan læse programmet for weekenden.

Vi glæder os til en fantastisk weekend sammen med jer!

Bedste Spejderhilsner
Wickie, Kim, Mathias & Helle