Der hviskes – ja, nærmest råbes – blandt spejderne…
“Burgundia er lidt kedeligt.”
Det kunne vi selvfølgelig ikke lade stå uimodsagt. Derfor er vi (Trine fra junior, Mathias fra Vestermarie og jeg) i fuld gang med at planlægge Burgundia vol. 2.0 sammen med Klemensker og Mørket – og målet er klart:
👉 En anderledes, levende og virkelig fed spejderoplevelse.
I år har vi gentænkt løbet og satset på masser af levende poster. For lad os være ærlige: Det er bare sjovere at komme frem til engagerede voksne, der med begejstring præsenterer en post, end til et stykke papir på et træ 🌳
Men… levende poster kræver levende mennesker.
Og i år har vi valgt, at Klanen også skal have lov til at deltage i selve løbet (noget de sjældent får mulighed for). Derfor håber vi, at du har lyst til at hjælpe.
📅 Hvornår?
Fredag d. 7. februar kl. 13.00–18.00 + aftensmad
🙋 Hvem søger vi?
Vi har brug for minimum 7 voksne, som vil stå på posterne (altid mindst 2 voksne pr. post).
🧭 Hvad indebærer det?
Posterne er grundigt beskrevet på forhånd, så I bliver klædt godt på. Opgaverne kan fx være:
uddele snacks
observere og vurdere små udfordringer
hjælpe med morsekoder (man behøver ikke kunne morse på forhånd 😉)
og meget andet spejder-hygge
Vi håber virkelig, at I har lyst til:
at hjælpe os
at motivere jeres seje spejdere til at deltage
og være med til at give Burgundia et nyt ry
For uden spejdere – intet løb.
Og uden jer – ingen levende poster.
Til gengæld lover vi:
✨ et IKKE-kedeligt løb
✨ en hyggelig eftermiddag i godt selskab
✨ og et sjovt indblik i spejderverdenen
De bedste spejderhilsner
Helle
Læs mere om Burgundia 2.0 her: Frostkongens Indbydelse


























