1. Rønne Trop har i mere end 25 år sendt vores tropsspejdere på Påskekursus på Egemosen Spejdercenter, nær Farum.
Gennem alle årene har der været afholdt Påskekursus for patruljer med et spændende tema. I år skal vi på en interdimentionel rejse gennem utallige universer, skøre verdener og fjollede planeter.
Spejderne rejser sammen – uden voksen leder – til Egemose Centret. Der er jo nogen som har prøvet turen før.
Jeg har selv haft mine to spejderdøtre med flere gange, og de er altid kommet glade og inspirerede hjem efter 5 dage på teltlejr med spejdere fra andre grupper, primært fra Sjælland.
I år starter turen Skærtorsdag, 28 MAR. Spejderne skal med færgen kl. 06.30, og da de rejser til København med Kombardobussen, er mødestedet Finlandsvej 7 (også kaldet Kongen).
Spejderne kommer hjem igen 2.Påskedag, mandag den 1 APR – sandsynligvis kl. 19.30. Vi skal lige have kigget på busplaner omkring Farum.
Fra Hovedbanegården kører spejderne + deres oppakning og materiel (på sækkevogn) med S tog til Farum og videre med lokalbus. Det sidste stykke – ca. 1 km – går man.
Egenbetaling er kr. 900,00. Det dækker rejse fra Rønne til Egemosen, kursus og mad. Vi får et lille tilskud fra BRK, da det er et kursus. Derfor er det også vigtigt, at vi får spejderens kursusbevis, så vi kan tage en kopi til BRK.
Jeg ved, at tropsleder Christina har bedt om tilmelding i dag, den 8 FEB.
Tilmeldingsfristen for endelig tilmelding til Christina er 15 FEB.
Samtidigt – altså den 15 FEB – indbetales egenbetaling på kr. 900 til MP 915700 (Rønne DDS – lejre og kursus).
Men skynd dig. Den 16 FEB vil vi så melde til på Egemosen, og der er rift om pladserne. Vi skal også bestille Kombardobussen -midt i Påske-ferien.
Spørgsmål om Påskekursus på Egemosen – og sikkert alt muligt andet – stiller man til mig på 56484223 / 21221055 / hanne.hueg@gmail.com Vores tropsledelse er ny, så måske er det nemmere for mig at svare eller finde svaret.
Med spejderhilsen,
Hanne – Gruppeleder