En stor del af os mødtes ved Udkæret – syd-vest for Almindingen, hvor vi fik os stuvet sammen i et par biler, så vi kunne komme videre til startstedet for dagens gåtur: 2. etape af Højlyngsstien fra Bastemose gennem Ekkodalen til Udkæret. En tur på ca 7 km.
Turen bød på plukning af svampe, spisning af madpakken i jagthytten i Ekkodalen og et besøg til mindet for den spejder der i 1947 faldt ned fra klipperne.
(Vil du downloade eller printe et billede, så “højreklik” på det ønskede billede)
Næste tur bliver søndag den 28 november – nærmere følger.
Lapgruppens nye rutine er at mødes ved målstregen kl 9:20 for så at samles i så få biler som muligt og køre til starten på dagens etape, hvorfra vi går kl 10:00.