5. December – Vi bager Æbleskiver

I dag skal vi bage. Rigtige Gammeldaws Æbleskiver

Helt tilbage til år 1700 var æbleskiver tynde skiver æbler vendt i mel og æg og stegt i smør på en pande. Denne gamle udgave af æbleskiver ser man kun sjældent. Det var i “Peters Jul” man for første gang hørte om æbleskiver som dem vi kender i dag. Bagt i æbleskivepanden.

Opskrift

Det skal du bruge:
til dejen

1 æg
1 spsk vegetabilsk olie
3 dl mælk/vand
200 g hvedemel
1 tsk bagepulver
1 spsk sukker
1 knivspids salt

smør og olie til bage dem i
3-4 æbler
Kanelsukker til at dyppe æbleskiverne i.

Det skal du gøre
Start med at piske alle ingredienser til dejen sammen.
Skær æblerne i tynde skiver fra stilk til blost og lav et hul i hver skive (altså stik kernehuset ud).

Varm en pande op med smør og olie. Dyp hver enkelt æbleskive i dejen og steg dem lysebrune på den varme pande. Der skal mere smør og olie på, efterhånden som de bages. Ligesom ved pandekager.

Læg dem på et fad – drys med lidt kanelsukker og server dem lune med mere kanelsukker og evt. syltetøj til.

Velbekomme