Bålhytte-byggeriet er skudt i gang

Tirsdag eftermiddag var bålhytte-udvalget i Lyngstauan for at måle op til vores nye byggeri – en stor bålhytte med 3 shelters!

På fredag kommer tømrerfirmaet til videre planlægning.

Så bliver det vist ikke meget bedre – når vi ikke endnu kan se et mylder af spejdere derude.


I sidste uge fik vi byggetilladelse til bålhytte/shelters ved Lyngstauan, og i onsdags skrev vi kontrakt med HJB.

Vi har i alt fået lidt over kr. 200.000 fra fonde m.v., og har lige nu en ansøgning liggende ude et nyt sted. Vi har ikke kunnet søge hvor som helst, da vi fastholder, at det er “privat” grund uden offentlig adgang til hytterne. Det gør vi af hensyn til vores spejderes sikkerhed, men det er selvfølgelig altid OK at gå over grunden, og vi låner da også gerne ud til ledere, Bestyrelse m.v.

I efteråret ryddede spejdere og forældre et stykke skov ved Lyngstauan. Det var så lidt forgæves, for Slots-og Kulturstyrelsen klagede over den placering – nå, men så fik vi da brænde til et par år.

I januar flyttede vi så placeringen til bålstedet. Det er den bedste plet på grunden, men også vores eneste mulige placering.

Vi flytter sandsynligvis bålstedet til den anden side af indkørslen – eller måske længere mod jernbanen, men der står lige en flagstang…det løser sig!

Hytten bliver næsten samme model som den i Nexø.

Det bliver helt klart et gedigent byggeri – Østerlars Savværk leverer træet – som vi kan glæde os over og være bekendt!

Det, vi kan komme til at vente på, er metalhætten til røghullet.