Tilmelding til Egemosens Påskekursus: Det store Kup

Så er det ved at være tid til Påskekursus 2018! Og som altid går turen til Egemose Centret ved Ganløse på Sjælland.

Årets påskekursus på Egemose Centret er med temaet Det Store Kup. Kurset vil tage jer med på en sjov og spænde rejse, hvor I kommer I til at lære hvordan man løser mysterier.

Alle Spejdere i Troppen kan deltage, og deltagelse kan klart anbefales.

Alle deltagerne rejser sammen til Egemose Centret. Der er ikke voksenledere med, hvorfor patruljelederne er ansvarlige på turen. Egemose Centret har voksenledere og der deltager også ”Mosegrise” fra 1. Rønne Trop & Flok – Klanen.

Deltagergebyr er kr. 695 og rejseomkostninger ca. kr. 300, i alt ca. kr. 1.000.
Da der er tale om et kursus, får vi kursustilskud fra kommunen, og du skal derfor kun betale kr. 500 ved tilmelding.

Tilbagemelding: Til Anemone Frank. Enten som seddel/kuvert personligt eller postkasse Kamilleløkken 3, eller sms med navn til 53 82 26 63. Senest den 28. februar 2018 men meget gerne før. Tilmelding sker samlet pr. patrulje, hvorfor alle i patruljen skal have meldt tilbage, også selvom man ikke kan komme med, inden jeg kan tilmelde med navn m.v. for hver enkelt spejder.

Betaling: Kontant i kuvert med spejders navn uden på eller MobilePay: 6010 4200.

Læs mere på Egemosens hjemmeside eller på Egemosens Facebook-side

Jeg er naturligvis til rådighed for besvarelse af spørgsmål.

De bedste spejderhilsner

Anemone Frank, TA