Så er det tid til at tænke på Spejdermarchen Bornholm Rundt 2017

Til Pinse, om ca. 2 måneder, går vi Bornholm Rundt! En fantastisk oplevelse med masse af kammeratskab.

Men! Det er nu du skal beslutte dig for om du skal med. Og så skal der trænes!

Lørdag den 13. maj 2017 går vi til Grillen i Åkirkeby – en lille tur på 30 km. Medbringe madpakke eller penge til Grillen, som er på egen regning – husk drikkedunk med vand.
Mødested: Kanondalen, kl. 9.00. Vi slutter ved ASA-Bageren ca. kl. 16.00 (+/- ½ time – alt efter vejr og tempo)

Læs mere om spejdermarchen her:Spejdermarchens hjemmeside
og her: 2017 Tilmelding Spejdermarchen

BEMÆRK:

  • Skal du med hele turen eller på en enkelt strækning, bedes du aflevere tilmeldingstalon og deltagerbetaling (kontant eller MobilePay: 6010 4200). Husk at skrive hvor mange gange du allerede har gået.
  • Som udgangspunkt opfordrer vi dig til at gå hele vejen rundt. Prisen for hele turen er kr. 225, som dækker forplejning alle dage – også fredag eftermiddag.
  • Du skal tilmelde dig senest den 24. maj 2017, kl. 21.00 til tropslederen. Ved senere tilmelding er prisen kr. 275.
  • Du er selv ansvarlig for evt. kørsel/afhentning i enten Allinge eller Nexø, såfremt man ikke går hele vejen rundt.
  • Tropslederne deltager også i selve marchen, hvorfor det er fælles ansvar at få rejst teltene når vi når frem til overnatningsstederne.
  • Vi mødes om fredag den 2. juni kl. 14.30 på Galløkken – p-pladsen ved Rønne Vandrehjem.

Har du eller dine forældre spørgsmål til ovenstående eller vedlagte, så er I som altid velkomne til at kontakte mig.

De bedste spejderhilsner

Ebbe Frank
TL, Baloo