I weekenden den 7. og 8. november blev Troppens Tropinson løb afholdt for 6 gang.
Troppens ledere havde allieret sig med De Grå Ulve, der havde planlagt et fantastisk spændende 24 timers løb. Starten gik kl 9.30 fra Rytterknægten. Spejderne kom ud på et udfordrende og godt tilrettelagt løb med både levende og døde poster. Løbet var spredt ud en stor del af Almindingen og Vestermarie plantage. Spejderne mødte udfordringer som at skyde ved skydebanen og Kims leg i en mørklagt bunker. De Grå Ulve fik hjælp af klanen på nogle af posterne.
Aftensmaden stod Fassel for. Han serverede en dejlig sammenkogt ret på sit gaskomfur midt ude i skoven!
Om aftenen blæste det op og regnede en del, men det var ikke noget der stoppede Troppens spejdere, der fandt vej i en bulder sort skov.
Spejderne fik lidt søvn på en stormomsust græsplæne på Gudhjemvej.
Klokken 4.30 var det af sti af sted igen med kurs mod Kobbeåen, hvor Jakob og Christian fra klanen ventede med en post.
Dagens mål var Gudhjem svømmehal. Her løb den endelig afslutning af staben, hvor vi først skulle finde årets Tropinson patrulje og herefter årets Tropinson.
De grå ulve havde planlagt et forhindringsløb i svømmehallen. Her gik Odderne af med sejren for 4 gang!
Så var det tid til at få udløst spændingen og årets Tropinson blev Henry!
Erling og Bibs havde tilberedt en dejlig brunch som blev nydt i Gudhjem, hvor der også var præmieoverrækkelse.
Der skal lyde en stor tak herfra til De grå ulve og klanen for afvikling af årets Tropinson 2015.