Ja, de er i hvert fald ikke ternede eller stribede! – men BLÅ, når Rønne Gruppe i blå uniformer og med frost-blå næser sælger de grønneste juletræer ved Springvandet på Store Torv i Rønne to lørdage i december – den 13. og 20.
I flere år har vi frosset bravt i vores blå sommer-loppemarkeds-kasketter, så her i efteråret traf Juletræsudvalget en VIGTIG beslutning:
Nul blå ører – men BLÅ nissehuer til alle sælgere!
I udvalget er der ikke langt fra tanke til handling, så hurtigt blev der fundet mønster frem og blå fleece og dejlig lunt teddybear blev bestilt hjem over nettet.
Onsdag den 26 NOV var der dømt nisse-hue-sy-aften, og hvis man ved 19-tiden var i området omkring Møllegade, observerede man uden tvivl målrettede personer medbringende symaskine og sykurv!
Medens symaskinerne snurrede og ponpon`erne blev dampet over vandkedlen, blev der fundet salgsslogans og lavet vagtplaner – og indtaget masser af kaffe, ostemadder og guf.
19 flotte BLÅ fleecehuer blev fremstillet af Birte, Helle T, Maj Britt, Dorthe og Sebastian! Tak for indsatsen, den kommer til at lune!
Hanne
Sypige og Gruppeleder