Få et attraktivt kig indenfor i dit barns fritidsliv i…

Få et attraktivt kig indenfor i dit barns fritidsliv i bestyrelsen i Rønne DDS!

Bestyrelsen i Rønne DDS er sammensat af ledere, unge spejderrepræsentanter og ikke mindst spejder-forældre. Vi har et tæt samarbejde hvad angår økonomi, retningslinjer, ønsker og visioner for Gruppen – og det er kan også være her, man drøfter generelle og specifikke udfordringer i vores arbejde med spejderne.
Vi mødes 6-7 gange om året, som regel to timer pr gang. Derudover er alle i bestyrelsen med i mindre udvalg. I har fx mødt os, når vi holder forældrekaffe/uniformsbytte, når der er arbejdsdag på hytten eller juletræssalg.
Forældremedlemmer sidder i bestyrelsen i en valgperiode på to år, men vi har valg til bestyrelsen hvert år. I 2018 er det til generalforsamlingen den 26/2. Invitation følger senere. I år har vi brug for seks nye medlemmer.
Erfaring med bestyrelsesarbejde er ikke nødvendig for at melde sig i vores bestyrelse. Vi arrangerer undervisning i bestyrelsesarbejde/organisationsforståelse hvert andet år fra korpset, så alle når undervisningen i løbet af en valgperiode.
Medlemmer i den nuværende bestyrelse har følgende kommentarer til hvorfor du skal melde dig til bestyrelsen:
Mine børn begyndte til spejder for 10 år siden og har deraf fået en masse gode, sjove og lærerige oplevelser- givet af frivillige. Jeg kan godt lide tanken om at kunne give lidt tilbage. Det er spændende og hyggeligt at være en del af bestyrelsen, og så yder jeg det, jeg har tid og evner til.

Jeg har oplevet et stærkt fælleskab og engagement, når forældre og ledere i fællesskab har arbejdet for og gennemført store (og små) projekter i vores gruppe. Et engagement, der har givet glæde og fornyet energi til at løfte andre, måske mere trivielle opgaver, der jo også er i spejdergruppe.

I DDS’s bestyrelse Indgår du i et fællesskab af spændende og engagerede mennesker, som er med til at gøre en forskel og styrke rammen om det gode spejderarbejde.

Her får du dine blå vitaminer!

Kommentarer kan kun gives på Facebook